Svensk e-handel: Definer formål
Denne artikel er skrevet af Anders Lorenzen Andersen fra JumpB.
Hvorfor vil du have en svensk version af din webshop? De fleste vil svare, at det er for at øge DERES omsætning. Selvfølgelig! Men, ligesom når vi sælger produkter fra vores danske shops så er det vigtigste, at sætte sig i kundens situation. Hvis du vil have omsætning, så skal du tilbyde kunderne noget som har værdi for dem! ”Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land” sagde John F. Kennedy, og det er lidt den samme situation en god købmand står i! Hvad har kunderne brug for? Det er den købmand der tager udgangspunkt i kundernes behov, i stedet for hans eget behov for øget omsætning, som vil tjene flest penge! Det handler om at skabe værdi. Skaber du stor værdi for kunderne, så vil de betale meget for dine varer og ydelser.
Overstående er ikke nyt for nogen som helst dansk E-handler med succes, det er ganske simpel forretningsforståelse. Problemet opstår først når vi begynder, at kigge på det svenske marked. Fordi i stedet for, at tænke på, ”hvad de svenske kunder har brug for”, så fokuser mange på hvordan de kan sælge de samme produkter som de sælger i Danmark, til de samme priser som i Danmark, med samme markedsføring som i Danmark, med samme lager som i Danmark, med samme kundeservice som i Danmark, med samme lovgivning som i Danmark og måske endda med dårligere leveringstider og leveringspriser. Og når jeg nu skriver det på denne måde, så forstår de fleste pointen: De svenske kunder har ikke samme behov som dine danske kunder.
Du har måske et godt koncept der virker i Danmark og som også vil virker i Sverige, men derfor skal det stadig tilpasses 100% til de svenske kunders behov inden du får succes. Hvis dit koncept nu hedder ”køb billige varer i Kina og sælg den dyrt i Danmark”, men det i Sverige kommer til at hedde: ”Køb billige varer i Kina, send dem til Danmark, send dem derefter til Sverige” så er det et andet koncept igen. Dit koncept i Sverige burde i stedet være ”køb billigt i Kina og sælg dyrt i Sverige”.
Du får først succes når du dækker et behov hos de svenske kunder, som de ikke får dækket i forvejen! Hvis en svensker kan købe det samme produkt i din webshop, til samme pris, med samme betalingsmetode, med samme leveringstid, og med samme returret som i en svensk webshop, så vil han vælge den svenske! Det store problem er, at de danske webshops ofte ikke engang kan match de svenske priser, de svenske betalingsmetoder og de svenske leveringstider. Du bliver nødt til, at forstå de svenske kunders behov, og derefter tilbyde en ydelse eller vare der dækker disse behov bedre end nogen anden svensk webshop gør.
Dit formål skal ikke blot være at øge din omsætning. Dit formål skal være at dække de svenske kunders behov, bedre end de får dem dækket i dag. Kan du det, så vil du øge din omsætning ganske nemt! Kan du ikke gøre det, så vil du spilde både tid og penge på et ynkeligt forsøg på, at sælge dine produkter i Sverige.
For at forstå dine svenske kunders behov er det vigtigt, at analysere markedet og dette vil blive beskrevet i næste indlæg.
www.jumpb.dk – Min konsulent virksomhed
www.ehandel.se/anders Min svenske blog om E-handel – Her kan i finde meget information om svenske E-handel (udover det hvad jeg skriver)
www.linkedin.com/in/anderslorenzenandersen – Mit CV
Tags: definer formål, e-handel fra sverige til denmark, e-handel sverige lovgivning, ehandel sverige, leveringspriser på varer fra kina til danmark, svensk e-handel, svensk formål, svensk webshop lovgivning, svenske kunder, svenske webshops
[...] skrevet i forrige indlæg her handler succesfuld E-handel i Sverige om, at kunne forstå dine svenske kunders behov, og give dem [...]