Drop E-mærket og sælg mere
E-mærket har været genstand for megen diskussion og desværre lider debatten under, at der ikke er nogen, der har lavet og offentliggjort en videnskabelig, dokumenteret test af, hvorvidt e-mærket påvirker konverteringsraten eller ej. Der går mange historier om tests, der viser, at det er fuldstændigt ligegyldigt, om man har mærket eller ej.
I sommeren 2009 blev jeg ringet op af e-handelsfondens (e-handelsfonden står bag emærket) direktør, der gerne ville høre min mening om e-mærket. I korte træk sagde jeg: “Jeg vil påstå, at det ikke har indflydelse på min konverteringsrate, og jeg kan købe rigtigt mange adwords-klik for de 6.400,-, som det koster at få mærket”.
Vi talte længe frem og tilbage omkring mærket m.m., og jeg fremhævede en specifik butik, som havde e-mærket, men som jeg havde googlet og ud fra debatter på nettet aldrig nogensinde ville handle i. Jeg påpegede, at forbrugerne fik en langt bedre købeoplevelse på min shop (www.kondomaten.dk) end de gjorde på den omtalte butik. Dermed var emærket på ingen måde en garanti for mig som forbruger.
Jeg tilbød ham så, at jeg ville køre en ordentlig videnskabelig test på min side. Jeg tilbød ham at teste mærket op imod trustpilots (www.trustpilot.dk) “ikon” og så et fake sikkerheds-logo, som jeg fik min grafiker til at lave og slutteligt op mod ingenting. Jeg ville gøre det kvit og frit, og han ville få fuld adgang til resultatet til brug i markedsføring af E-mærket.
Det ville han tænke over og vende tilbage.
- Jeg har ikke hørt fra ham siden!
Mon ikke det er tegn på, at han godt selv er klar over, at e-mærket er uden effekt?
Overvejer du stadig e-mærket?
Hvis du ikke er overbevist endnu, så bør du kigge lidt på disse tal. For at få e-mærket, skal du som minimum betale kr. 6.400,- og dertil kommer et årligt gebyr på 4.500,-. Hvis du er lidt kreativ med dine AdWords-kampagner, kan du godt få klik til 25 øre stykket. Det betyder, at du kan købe dig til over 25.000 kvalificerede besøg for pengene.
Har du e-mærket, må du ikke modtage betaling i form af bankoverførsel. Der er ca. 10% af, der ikke har et dankort eller kreditkort, så du afskærer dig 10% af dit kundegrundlag.
Drop e-mærket og øg din omsætning!
Denne artikel er skrevet af Morten Vadskær, som driver webshoppen Kondomaten.dk. Derudover har Morten en blog, hvor han skriver om online markedsføring, test og optimering.
Hej! Skriv en kommentar her..